Sangiovese forbindes i dag mest med Toscana, fordi de mest kendte vine på druen (Chianti, Brunello, m.fl.) kommer derfra. Men genetiske og historiske studier viser, at druen kan have sin oprindelse i enten Toscana eller Emilia-Romagna – og at den har været dyrket i begge regioner siden middelalderen.

I Toscana findes de ældste skriftlige kilder fra 1500-tallet (fx fra klostre og vingårde omkring Firenze).

I Emilia-Romagna hævder man, at navnet Sangiovese blev brugt første gang på et kloster nær byen Santarcangelo di Romagna (nær Rimini), hvor det skulle stamme fra navnet “Sanguis Jovis” – Jupiters blod.

Det betyder, at både Emilia-Romagna og Toscana har ret til at kalde sig “hjem” for Sangiovese, og druen har udviklet sig lidt forskelligt i de to regioner. 

Sangiovese er omtalt allerede i 1600 tallet som en krydsning mellem Ciliegiolo og Calabrese Montenuovo. Ung Sangiovese har en frisk lidt krydret frugtagtig jordbærsmag. ved faglagring får den typisk egetræsagtige noter der går over i lidt tjæreagtig. Smagsprofilen er sure røde kirsebær med jordagtige aromaer og noter af teblade, vinene er medium tanin rige med høj syre